Blog‎ > ‎

Studerende for en dag

indsendt 8. jun. 2010 08.43 af Mikkel Thomsen
Jeg fik en mail i løbet af vinteren om studerende for en dag-projektet hvor gymnasieelever (og ækvivalenter heraf) kan komme på besøg og følge en studerende i dennes hverdag på universitetet. Det er vel egentligt et forsøg på at få så mange som muligt til at vælge rigtigt første gang, men jeg tror desværre ikke der er så mange der prøver det.
Denne mulighed fandtes ikke da jeg skulle vælge uddannelse i sin tid, men jeg var på den anden side også rimelig sikker allerede. Hvis den havde fandtes, ville jeg nok ikke have benyttet mig af den.. Jeg var 19 også meget genert, come on!

Anyway, Jeg meldte mig som "rundviser" og fik et brev fra fakultetet om at jeg havde fået tildelt en måske kommende studerende ved navn Christian Olsson. Nu bruger jeg 80% af min studietid på at sidde på min stol og skrive, tænke eller kode, så hvis han skulle opleve en standard Mikkel-dag ville han nok komme til at kede sig bravt. Nuvel, noget må der gøres. I den projektgruppe hvor jeg skriver speciale har vi morgen-status-møde hver mandag morgen (med morgenmad og det hele!) så mandag var en oplagt kandidat til dagen. Jeg slog hovedet sammen med Asbjørn (altså ikke bogstaveligt) og hørte hvad en førsteårsstuderende laver på en mandag. Det viste sig at der er et ret omfattende program, så det var bare at springe på.

* 9:00 - 11:00: Statusmøde i 3gERP gruppen.
* 11:00 - 12:00: Algoritmik ved Pawel Winter. Det klassiske problem med at finde korteste vej i en graf (Belman-Ford og dijkstra)
* 12:00 - 13:00: Øvelsestime i Førsteårsprojekt. Emnet var ikke vildt interessant (det handlede om hvordan men ikke skal skrive rapporter), men han fik set hvordan øvelsestimer foregår. Hvilket er noget anderledes end i gymnasiet.
13:00 - 15:00: Frokost og "spørgerunde": Mads, Jakub og jeg inviterede Christian på Dilan's og fik en pizza og snakkede lidt. Derefter kom Asbjørn forbi igen og Christian kunne spørge lidt til både starten og slutningen af studiet.
15:00 - 17:00: Forelæsning i Førsteårsprojekt om Agile Udviklingsmetoder ved en ekstern forelæser fra KMD. Jeg håber ikke han blev sur over mine kritiske spørgsmål..

Det viste sig i løbet af dagen at Christian slet ikke var gymnasieelev, men at han var professionel lysmand der ville videre og at han (næsten) var sikker på at han ville starte på DIKU. Jeg håber at jeg (i samarbejde med Jakub, Mads og Asbjørn) kunne overbevise ham om at DIKU er det rigtige sted at studere, også selvom det ofte tager lidt længere tid end ventet. Det var i hvertfald sjovt at kunne gøre lidt reklame for skolen, goså selvom det betød at jeg ikke fik lavet så meget andet den dag.
Comments