6th IWSC 2012 i Zürich, Schweiz
Oprettelsesdato: 03-06-2012 10:24:34
Information, references, and tools: See XMLClone
I relation til noget arbejde jeg lavede som et 2. delsprojekt på DIKU omkring kodeduplikering i Microsoft Dynamics NAV kom der nogle interessante resultater frem som min vejleder Fritz Henglein nok havde anet, men som kom ganske bag på mig.
Formålet med projektet var både at kvantificere kodeduplikeringen i NAV ved hjælp af eksisterende (dog nødvendigvis ikke main-stream) plagierings- og kodeduplikeringsværktøjer, men også at måle kvaliteten af disse værktøjer imod en standard NAV kodebase.
Det interessante i denne sammenhæng var et værktøj vi brugte til målingen, er baseret på Abstrakte Syntaks Træer (AST), som traditionelt set er langsomme i forhold til rene tekst / token baserede metoder. Ved hjælp af en Directed Acyclic Graph, er det muligt at gemme ASTs i en graf som senere kan traverseres i lineær tid. På denne måde kan vi udnytte precisionen fra ASTs uden hastighedsstraffen.
Hen over to uger i foråret fik Fritz og jeg konverteret mit andendelsprojekt til en artikel til International Workshop on Software Clones som er blevet accepteret. Så nu skal jeg til Zürich og fremlægge vores arbejde.
Se både den oprindelige opgave og artiklen i Publications & Talks.